Fornem indsats i træningskamp
Af Jesper Tinggaard
Skovbakkens 2.division der i øjeblikket er på træningslejr i
Tyrkiet, spillede tirsdag eftermiddag den første træningskamp på
turen.
Det suveræne tophold fra den næstebedste rumænske række, Gloria
Blistrata var modstanderen, og de blå-gule leverede en flot og
disiplineret indsats overfor det proffesionelle mandskab bestående
udelukkende af kontraktspillere.
Trods stor respekt fra Skovbakkens side overfor det Rumænske
mandskab, gik spillerne dog friskt til opgaven på den udemærkede
græsbane i Belek. Skovbakken var ganske godt med gennem hele
kampen, som dog var noget chancefattig. Gloria bringer sig foran
med 1-0 efter en god halv time, men forinden da har Skovbakken også
haft deres chancer til et føringsmål, anført af Nicki Steffensen,
Paulo Maciel og Rasmus Breiner der alle havde chancer på den store
og meget velspillende, Rumænske keeper som i flg. vores oplysninger
skulle være 2.valget til deres landshold.
Regnen kom som mandskaberne gik til pause med Rumænsk 1-0
føring, og når det regner i det tyrkiske, så regner det! Der blev
gennem et kvarters tid virkelig åbnet for sluserne og det blæste
ligeledes kraftigt op, så udover at være bagud, skulle Skovbakken
nu også kæmpe med stormende blæst og voldsomt regnvejr. Uvejret var
dog ikke noget som generede de blå-gule, for efter 57.min spil
bragte store Christian Roost balance i regnskabet på et flot
hovedstød efter et præcist indlæg fra Mads Post.
Som før nævnt var der ikke et utal af chancer i kampen, men både
Gloria og Skovbakken havde dog mulighederne for at hive en sejr i
land. Rumænerne var nok tættest på da de havde et par yderst
nærgående forsøg i en hektisk slutfase. Dog skal det siges at
Rasmus Breiner havde en kæmpe chance, ligesom også Paulo
Maciel forsøgt sig.
Alt i alt en opløftende indsats mod en svær modstander hvor
Skovbakken blev matchet meget fint på alle områder. Derfor var
cheftræner Claus Nørgaard da også ganske godt tilfreds efter
kampen.
- Jeg synes vi leverer en rigtig god præstation i dag i en fin
træningskamp på et højt niveau. Vi har kun været igang med
træningen i en lille måned, men jeg synes vi bygger på hele tiden
og kan se de fremskridt hele vejen rundt som vi forventer. Vi får
langsomt bygget flere og flere af de ting på vi arbejder med i
trænerteamet, og spillerne byder godt ind i forhold til at arbejde
med vores koncept. De skal have stor ros for dagens indsats, hvor
vi arbejder stenhårdt i 90 minutter og yder en disiplineret
indsats. sluttede cheftræneren.
Onsdag står programmet så på to træningspas, og lidt social
hygge med Champions League fodbold. Næste træningskamp spilles
fredag. Skovbakken vender hjem fra træningslejren på søndag.