1-1 mod svækket Fortuna-hold

Af Jesper Raabo

Bedømt på de nøgne facts var det nok Fortuna, der kunne hente mest selvtillid ud af træningskampen mod Skovbakken lørdag på kunstgræsset i Hjørring: 1-1 sluttede kampen, og mens hjemmeholdet måtte undvære en række spillere, der må antages at indgå i de grønnes start-11'er var Skovbakken tættere på en idealopstilling.

Fortuna var uden de to australiere Leena Khamis og Kim Carroll, og de to nye amerikanere Lydia Vandenbergh og Jill Loyden. Hertil kom, at Line S. Jensen også var væk, mens Marie Bjerg og Mia Kjærsgaard var de mest prominente på afbudslisten hos Skovbakken.

Alligevel var det hjemmehodlet, der kom foran på et straffespark, som blev dømt mod Sissel Ravn mod Chi Chi Igbo. Kristine Pedersen gjorde det til 1-0, mens Cecilie Nadden i Skovbakkens mål havde hænderne på sparket og spillere i det hele taget en fin kamp.

Efter scoringen så man ikke alverden mere til hjemmeholdet. Skovbakken havde et klart spilovertag, men mange åbne målchancer blev der ikke skabt i kampen trods momentvis ganske fornuftigt Skovbakken spil. Retfærdigvis fik Pernille Harder udlignet til 1-1 langt henne i 2. halvleg.

"Nogle af de organisatoriske ting, vi har brugt megen tid på i startfasen på træningsbanen, lykkedes godt, og i spillet ude på banen var vi klart dominerende. At vi så scorer for få mål i dag er en ting, som vi nok skal få rettet op på, iden det bliver alvor," sagde træner Brian Sørensen, der noterede sig, at Mia Bak er kommer godt retur på holdet, og at Nadia Nadim leverede en god indsats i den time hun spillede. 

  

 

Tilbage