Nadim bag sejr i Odense
Af Jesper Raabo
Skovbakkens første træningskamp mod OB endte med en 2-0
sejr i Odense, der var mere sikker end cifrene umiddelbart kunne
antyde. Mens spillet periodevis var OK, kneb det vanen tro at få
omsat de gode chancer til resultater på lystavlen Men alt
i alt et tilfredsstillende udbytte af en lørdag aften i Odense.
For gæsterne blev kampens start lidt rodet da Pernille Harder
under opvarmningen løb ind i en af de bækken/balle problemer, som
hun ellers har været fri for længe. For ikke at løbe nogen risiko
blev hun pillet af startopstillingen og holdkortet. Væk var også
Sofie Junge og en håndfuld andre fra truppen, og så var der faktisk
ikke mere at give væk af.
En af dagens positive oplevelser hos Skovbakken var Nadia Nadim.
Hun viste godt spillehumør og krydrede det med to flotte scoringer:
Efter at kvarter steg hun til vejrs langt over OB'erne og headede
en dødbold i nettet. Efter ca. 35 min. gik Nadia fri i venstreside
og endte med at sparke bolden kontrolleret i nettet modsat.
Nadia nøjedes med at spille én halvleg, og efter pausen kom
hjemmeholdet bedre med i kampen. Bl.a. fik OB'er tilkendt et lidt
tyndt straffespark, men Mia Kjærsgaard nappede flot
forsøget fra Line Munk, og i den anden ende havde
Skovbakken-pigerne fortsat gode chancer for at øge scoringen.
Næste test-kamp bliver kommende lørdag i Hjørring med Fortuna
som modstander.