Opvarmningssejre til Futsal-DM

Af Jesper Raabo

Allerede før weekendens dobbelt-match mellem KoldingQ og Skovbakken havde begge klubber kvalificeret sig til kampen om DM-titlen lørdag 4. februar i Vejen. Med 2 sejre på henholdsvis 6-4 og 4-2 satte Skovbakken sig på 1. pladsen i Liga vest og skal dermed møde nummer 2 i østkredsen - Damsø - i semifinalen. I den anden spiller vinderen af Liga-øst FC Tastrup mod KoldingQ.

Efter sidste weekends bronzeplads i det tyske top-turnering i Jöllenbeck var Skovbakken klar favorit i de to Futsal-kampe mod KoldingQ. Sidstnævnte havde da også valgt at stille sig langt tilbage på banen og afvente Skovbakken-fejl, der så kunne vendes til nemme kontra-scoringer. Dem fik KoldingQ nogle stykker af, men uden at kunne skabe reel spænding om udfaldet i de to kampe, som Skovbakken første fra start til slut.

De 10 Skovbakken-scoringer i Kolding fordelte sig med 3 til Pernille Harder, der således fortsatte de fornemme takter fra Jöllenbeck, og 2 til Sofie Junge, Mia Ellegaard og Josefine Høgh, mens Christina Bovbjerg tegnede sig for den sidste. Udover de nævte spillede Sanne Troelsgaard igen i målet, mens den sidste i Skovbakken-truppen var Luna Gewitz

 

 

 

 

 

Tilbage