VR idrætscenter

Vejlby/Risskov Idrætscenter er Østjyllands største idrætscenter. Med over 10 fodboldbaner, kunststofbane, Vejlby Stadion, haller, idrætshøjskole, tennishal, udendørs tennisbaner og aktivitetshal dækker det samlede idrætscenter et område på næsten halvanden kvadratkilometer.

Centralt på centret er Vejlby-Risskov Hallen, der er opført sidst i tredserne. Vejlby-Risskov Hallen råder over en opvisningshal med 1152 sidepladser samt 2 træningshaller med mulighed for 300 tilskuere. Derudover er der to gymnastiksale. Vejlby-Risskov Hallen er bygget sammen med Idrætshøjskolen Århus, der er en af Danmarks bedste og mest søgte idrætshøjskoler med flere forskellige linier.

Skovbakken Fodbold råder over egne klublokaler med omklædning, mødelokaler, kontorer og eget cafeterie på Vejlby/Risskov Idrætscenter.  

Klik nedenfor eller her for at se en dobbelt så stor udgave af oversigtskortet