Sølv til U10 ved Aarhus Mesterskaberne

Af John Sørensen

U10 ÅM 15.01.12

                       Skovbakkens U10 piger med sølvmedaljer om halsen.                                

                                

                                 Stående fra venstre: Salome og Line

                                 Siddende fra venstre: Andrea og Camilla

                                 Liggende fra venstre: Siv og Sherry

 

Søndag den 15. januar var Skovbakkens U-10 piger til Aarhus Mesterskaberne i indendørs fodbold.

Med mødetid kl. 8.00 havde pigerne været rigtig tidligt oppe denne morgen.

Stævnet havde deltagelse af de absolut bedste pigehold fra Aarhus-området og vores pulje talte udover os selv, værterne fra HEI samt Lyseng og Stautrup.

Pigernes første kamp var mod Stautrup og til trods for et rent bombardement mod Stautrups mål, måtte pigerne nøjes med 0-0. Virkelig uheldigt.

Næste kamp var mod Lyseng, som altid har meget stærke pigehold. Dette U10 hold var bestemt ingen undtagelse. Vi spillede dog næsten lige op med dem, men måtte se os besejret med 1-2.

Det resultat betød, at pigerne havde ryggen mod muren i den sidste puljekamp mod HEI. Kun en sejr kunne bruges. Og den fik de. Det var en særdeles jævnbyrdig kamp som pigerne vandt 1-0 efter en fantastisk flot fighterindsats. Det betød semifinale.

Her var modstanderen Brabrand med et hold bestående af sidste års mestre på U9 årgangen. Igen må man tage hatten af for pigernes indstilling. Der blev fightet, så det fløjtede og igen kunne de gå fra banen med en 1-0 sejr.

Dermed var vi klar vi finalen og ikke overraskende var modstanderen her Lyseng. Det var en jævnbyrdig finale, hvor vi var bagud 0-1 til kort før tid. Da vi satsede til slut fik Lyseng to nemme mål og vi måtte se os besejret med 0-3. Hatten af for pigerne fra Lyseng, som vandt fuldt fortjent.

Det var en meget flot indsats af Skovbakkens piger, en indsats som er ekstra flot, da tre af vores seks piger på holdet ikke havde spillet indendørs fodbold tidligere i denne sæson og da vi endda havde en U9 spiller med på holdet. Godt gået piger.

Jeg vil gerne sige en stor tak til alle forældre for den store opbakning.

Tilbage