U15piger klar til topfodbold
Af Thomas Jørgensen
33 spillere fra Skovbakkens U15piger rejser fredag d. 17.
februar til Thyholm og Lyngs idrætsefterskole for at
deltage i U15 elitestævnet "Lyngs Cup".
U15pigerMester og U15piger2 rejser sammen på træningsophold i
Thyholm og møder denne weekend Fortuna, Silkeborg, Ålborg Q,
Kjellerup, OB, EFB, Thisted og Lemvig.
U15PM har allerede 3 træningskampe i fødderne, så truppen
befinder sig på et stade, hvor man virkelig kan tale om at "bygge
på" - både taktisk, fysisk og teknisk. Der er lagt op til endnu
mere træning og kamptid med høj kvalitet.
I truppen til Thyholm er også en gruppe spillere fra Skovbakkens
nye U13 kuld, samt eksterne spillere fra BMI, IOGF og Galten -
spillere som for første gang er på tur med Bakken, og som det skal
blive spændende at følge.
Målet med turen er at hæve niveauet for alle spillere samt at
udvikle PM-truppens spillestil og niveau. Men det er også et mål at
komme det sociale aspekt i møde for klubbens U15piger årgang.
Derfor er både 1. og 2. hold afsted sammen.
God tur og god kamp!